Comité syndical européen de l'éducation

København, 7.–8. oktober 2025 – ETUCE's europæiske konference om kunstig intelligens og uddannelse samlede over 70 uddannelsesfagforeningsfolk, forskere og eksperter fra hele Europa. Konferencen blev organiseret af ETUCE i samarbejde med den danske forening for gymnasial uddannelse (GL) og afholdt af den danske forening for tidlig barndomsuddannelse (BUPL), og fandt sted inden for rammerne af ETUCE-projektet. Balancering af AI i uddannelse", medfinansieret af Den Europæiske Union.

At sætte scenen: Fra hype til action Konferencen åbnede med et klart budskab: AI forventes at få en forstyrrende effekt på uddannelse, men den retning, den tager, afhænger af de valg, som undervisere og deres fagforeninger træffer. Åbningstalerne fremhævede både de muligheder og risici, som AI udgør for uddannelsesarbejdere, og skitserede fagforeningsbevægelsens resultater indtil nu samt vejen frem.

Centralt i diskussionerne var de foreløbige resultater fra ETUCE AI-undersøgelsen, som blev gennemført som led i en forskningsundersøgelse inden for rammerne af projektet "Balancing AI in Education". Undersøgelsen, præsenteret af Dr. Tine Wirenfeldt Jensen (Aarhus Universitet) og Dr. Charlotte Albrechtsen (Syddansk Universitet), eksterne forskningseksperter med ansvar for undersøgelsen, gav et overblik over aktuelle erfaringer og opfattelser af uddannelsesfagforeninger vedrørende AI's indvirkning på uddannelse i hele Europa. Disse resultater udløste livlige debatter og samarbejdsworkshops, hvor deltagerne fortolkede dataene og delte erfaringer ud fra deres egne kontekster. Vigtigt er det, at undersøgelsens resultater vil indgå i en omfattende undersøgelse af AI i uddannelse af Wirenfeldt Jensen og Albrechtsen, som vil blive offentliggjort af ETUCE i 2026.

Fra passive brugere til aktive shapere Et centralt tema var behovet for, at uddannelsesfagforeninger gik fra at være passive modtagere af AI-drevne forandringer til aktive former af politik og praksis. Nationale fagforeningsrepræsentanter fra Finland, Danmark, Irland, Georgien, Estland og Holland delte strategier for at påvirke AI-retningslinjer og -politikker, fremme AI-kompetence og sikre, at AI-værktøjer reelt understøtter kvalitetsuddannelse og demokratiske værdier.

Arbejdsgrupper tog fat på udfordringen med at opbygge en fælles fortalervirksomhed, identificere huller i de nuværende tilgange og skitsere fagforeningernes behov for fremtiden. Budskabet var klart: kun gennem kollektiv handling og social dialog kan fagforeninger sikre, at AI tjener undervisers, studerendes og samfundets interesser.

Udnyttelse af AI til kvalitetsuddannelse: Zoom ind i videregående uddannelse og forskning Dag to begyndte med en marginal session om videregående uddannelse og forskning, inklusive indsigter fra den kommende bog, der skal udgives i fællesskab af ETUI og ETUCE om AI i videregående uddannelse og forskning. Eksperter diskuterede AI's indvirkning på akademisk arbejde, styring og fagforeningers strategiske rolle i at beskytte akademisk frihed og videnskabelig integritet.

Styrkelse af undervisere: Rettigheder, organisering og kollektive forhandlinger Et centralt fokus på konferencen var det presserende behov for, at uddannelsesfagforeninger organiserer sig omkring AI-relaterede emner. Plenarsessioner og diskussioner fremhævede, hvordan fagforeninger kan beskytte og styrke underviseres rettigheder, efterhånden som AI forandrer sektoren, med udgangspunkt i både historisk kontekst og praktiske eksempler fra hele Europa.

En præsentation fra Tyskland gav værdifuld indsigt i kollektive forhandlinger om AI, mens andre bidrag viste konkrete strategier til mobilisering af undervisere og opbygning af fagforeningskapacitet. Konferencen indeholdt også en dedikeret session om databeskyttelse og sikkerhed af ETUI, en intellektuel ejendom fra EU's Intellectual Property Office (EUIPO). Breakout-grupper identificerede nuværende praksis og fremtidige prioriteter, især vedrørende kollektive forhandlinger, databeskyttelse, intellektuel ejendomsret og professionel autonomi.

Konferencen blev afsluttet med en stærk opfordring til at omsætte disse diskussioner til handlingsorienterede strategier, der understreger vigtigheden af forskning, fortalervirksomhed og samfundsengagement for at sikre, at AI tjener underviseres og samfundets interesser.

Fremadrettet: Næste skridt for ETUCE og den bredere bevægelse Københavnskonferencen var ikke et endepunkt, men begyndelsen på en fælles designrejse. I de kommende måneder vil uddannelsesfagforeninger i hele Europa fokusere på at udvikle praktiske retningslinjer for AI-fortalervirksomhed og kollektive forhandlinger gennem dybdegående samarbejde med fagforeningseksperter inden for uddannelse og to kommende træningsworkshops inden for rammerne af projektet Balancing AI in Education. Netværket på Engage, som blev lanceret på konferencen, vil også blive yderligere udvidet og fremme større samarbejde og vidensdeling blandt fagforeningsmedlemmer og interessenter. Derudover vil ETUCE snart lancere en opfordring til at etablere en ekspertgruppe om AI og uddannelse, hvilket yderligere styrker netværket af fagforeningsekspertise på dette område. Lanceringen af den kommende ETUI-ETUCE-bog om AI samt videregående uddannelse og forskning vil yderligere informere dette arbejde. Forskning, træning og fællesskabsopbygning vil fortsætte over hele Europa og sikre, at undervisernes stemme forbliver central, mens AI fortsætter med at omforme uddannelsen.